Aqua Vitae

Lokale smagsoplevelser

Aqua Vitae

Akvavit. Eau-de-vie. Livets vand

"Livets vand" var også en del af Kongens Fadebur. På en bestilling, der udgik til 3 lensmænd den 4. april 1555, krævede hoffet en levering på i alt 360 tdr. god rug og 48 tdr. smør. I samme omgang forlangte kongens læge, at lensmændene fik brændt noget brændevin til kongen. Kongen og kongens læge ville derfor have elsket Aqua Vitae, som ligger kun 200 m fra Skårup Vingaard. Destilleriet blev grundlagt i 2005 af Lene og Karsten, som siden har haft fokus på at skabe eminente frugtbrændevin af eau-de-vie-typen, lavet på gode frugter fra den sydfynske have. Æbler. Pærer. Druer. Blommer, Kirsebær. Kvæde. Jordbær. Hindbær. Med og uden fadlagring. Absolut et besøg værd. Gårdbutikken ligger et par gårde fra Skårupøre Vingaard. Den har ingen faste åbningstider. Så ring og hør, hvis du vil undgå at køre forgæves.

Indhold er leveret af VisitFyn
visitfyn@destinationfyn.dk
,
Sidst opdateret d. 24/09/2025 12:46

I nærheden