Aarhus Svømmestadion ligger centralt placeret på Frederiksbjerg ved Ingerslev Boulevard midt i Aarhus. Tirsdage og onsdage er svømmebassinet omlagt til korte baner på 25 meter, alle andre dage er bassinet 50 meter langt. Vanddybden er 2 meter. Århus Svømmestadion er kun for svømmere.
For at kunne svømme i svømmehallen er det et krav, at du kan svømme 200 meter uden hjælpemidler på grund af vanddybden på 2 meter. For ikke-svømmere henvises der til kommunens andre svømmehaller, hvor vanddybden er lavere.
Aarhus Svømmestadion har et udendørs svømmebassin, der er åbent i skolernes sommerferie. Bassinet er fem meter dybt og har to vipper fra en til 10 meter. Det udendørs bassin er 25 x 16,5 meter langt med en temperatur på 24 grader og er velegnet til både udspring og svømning.
Du kan læse om særlige åbningstider i forbindelse med ferier, helligdage eller lukninger på Aarhus Svømmestadions hjemmeside.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.