Tunø Havn

Lystbådehavne

Her leves sejlerlivet

Den bilfri ø Tunø i Kattegat er en skøn og fredelig ferieø, hvor ro, idyl og unik østemning er i højsædet. Øens havn er, som på alle mindre øer, en livsnerve for øens borgere og et samlingspunkt for liv og aktivitet. Lystbådehavnen ligger i forbindelse med øens færgehavn. Der er spisested samt flere fællesarealer og fredelige hyggekroge med borde/bænkesæt og grill. Umiddelbart nordøst for havnen ligger en flot sandstrand med gode bademuligheder.

Havnen har fine badefaciliteter, offentlige toiletter og en sjov legeplads med tarzanbane.

Udforsk Tunø

På Tunø er charmen og den helt særlige østemning den store attraktion. Der er en særlig idyl grundet fraværet af biler i gaderne. I den lille by er der flere spisesteder med udeservering. Øens mest kendte attraktion er nok kirken, hvor tårnet er kombineret kirketårn og fyrtårn.

Det kan klart anbefales at gå den 8 kilometer lange tur rundt om Tunø. Man går meget af vejen på toppen af øens høje skrænter og har derfor en fantastisk udsigt. Børnefamilier kan tage et skattekort med på turen. Svarer du rigtigt på alle spørgsmål, får du en medalje som bevis.

Du kan finde inspiration til din tur til Tunø på denne side.

Indhold er leveret af Destination Kystlandet
info@kystlandet.com
Sidst opdateret d. 05/12/2024 07:59

I nærheden