En stor del af bautastenene udgør en skibssætning. En af skibssætningerne er bevaret næsten intakt. Det er 30 meter langt - et rigtigt langskib - som havde plads til omkring 30 roere. Med skibe af denne størrelse kunne vikingerne sejle over havet til Island, Færøerne og Grønland.
Nationalmuseet foretog i slutningen af forrige århundrede udgravninger af stedet, hvor det viste sig, at gravpladsen er en blanding af grave med udbrændte lig og brændtbensgrave. De døde fik gravgaver med i form af knive, hvæssesten, glasperler og jernøkser.
Gravpladsen blev fredlyst i 1881.