Svostrup Kro

Kroer

Svostrup Kro – en nostalgisk tidslomme

På Svostrup Kro, Danmarks ældste Pramdragerkro, vil du føle dig hensat til en svunden tid. En tid, hvor man blev glad, når det regnede, for så var der frisk vand til vasketøj og husdyr, og hvor man forstod, at hårdt arbejde lønner sig.

Værelser med hvert sit præg

Nyd den uhøjtidelige stemning, de charmerende stuer og en overnatning i et af kroens enestående værelser., som alle er unikke i deres indretning, hvad enten det er Pramdragerværelset, Almueværelset eller Gåsepigens værelse.

Mageløs er naturen. Svostrup Kro ligger i et mytisk landskab på kanten af Gudenåen. Den historiske pramdragerkro er kongeligt privilegeret siden 1834 – og stedets fortid er uløseligt forbundet med Gudenåen.

Tag travetøjet og skoene med, og nyd den pragtfulde natur og den dybe stille ro langs Pramdragerstien.

Nyd de dejlige måltider i restauranten eller på terrassen direkte ned til Gudenåen.

Læs mere om ophold på Svostrup Kro lige her.

Se, hvad andre deler på Instagram

#svostrupkro #visitsilkeborg #visitaarhusregion

Indhold er leveret af VisitAarhus
web@visitaarhus.com
Sidst opdateret d. 02/07/2025 07:49

I nærheden