Sværdborg Kirke

Kirker og klostre

Sværdborg Kirke har et romansk kor og skib, hvortil der er føjet tre sengotiske tilbygninger, nemlig et dobbeltkapel på nordsiden af skibet, et sakristi ved koret og et vesttårn. Kirkens hvævl er så fyldt med kalkmalerier fra tiden omkring 1400-tallet, at den må regnes til en af de allertættest bemalede fra denne periode, her kan man med rette tale om horror vacui - "rædsel for det tomme".

Korets hvælvkappe i øst viser den dømmende Kristus, som flankeres af to helgener. De går i forbøn for den syndige menneskeslægt på dommens dag. I de øvrige tre kapper ses Kristi barndomshistorie beskrevet. Vi fortsætter til skibet, hvor faget nærmest korbuen viser Jesu lidelseshistorie. Her kan bl.a. ses Jesu arrestation, og kigger man godt efter, er der en rød plet til venstre for Jesus. Det er sikkert blodet fra det øre, som den romerske soldat Malkus mistede, da en af Jesus ledsagere huggede det af.

Indhold er leveret af Sydsjælland & Møn
info@vism.dk
Sidst opdateret d. 27/03/2023 07:35

I nærheden