Suldrup Kirke

Kirker og klostre

Landsbykirke

Den ældste del af Suldrup Kirke er fra 1200-tallet.
Den er dog muligvis flyttet eller genopbygget omkring år 1500. Det ældste inventar er døbefonden, der også er fra 1200-tallet med kumme fra 1650.

På nordvæggen er der en lille malet roset, et såkaldt signemærke, der er en signatur fra kunstneren til et større kalkmaleri, der er gemt bag den kalkede væg.

Ellers er kirken blandt andet kendetegnet ved, at meget af inventaret er hentet fra andre kirker. Prædikestol, alter og alterbord er således fra Buderup ødekirke og er ca. 400 år gamle, mens kirkebænkene stammer fra Budolfi kirke i Aalborg (domkirken). De to malmlysestager er skænket af Albæk Hovedgaard i 1672.

Tårnet, der har et særligt bindingsværksspir, er først tilføjet i 1944. Foran våbenhuset står der en runesten, der er flyttet dertil.

Indhold er leveret af RebildPorten
info@rebildporten.dk
Sidst opdateret d. 10/12/2024 13:30

I nærheden