Havnen er Strandbys livsnerve. Her kommer de store fiskekuttere ind med deres fisk, de små joller lægger til, og der findes også en lystbådehavn med plads til 140 både, der gerne modtager turister.
Der har længe eksisteret fiskeri i Strandby. Det første initiativ til at etablere en havn kom i 1879. Det var en svær begyndelse - der skulle skaffes penge, og Strandbyfiskerne måtte selv udføre det hårde arbejde. Da en kraftig storm ramte, ødelagdes alle fremskridt med havnen, og havnebyggeriet lå derefter stille indtil 1895. Her opstod en ny opblomstringsperiode for fiskeriet, som øgede behovet for en havn i Strandby yderligere. Igen stod Strandbyfiskerne sammen om arbejdet, og i 1896 kunne havnen indvies. Siden er havnen blevet udvidet adskillige gange, og den er i dag en af Danmarks mest betydningsfulde fiskerihavne.
Der er meget aktivitet omkring havnen. Der kan købes friske fisk og skaldyr direkte fra fiskerbådene, i fiskehusene eller på auktionen, som afholdes hver morgen kl. 7.00. Der er restauranter, der udlejes både og der kan købes fiskeudstyr, som f.eks. kan bruges fra de lange moler.
På havnen findes også to mindesten. Den ene er til minde om de forfædre, der byggede havnen og senere udvidede den.
Den anden mindesten er for minesprængte fiskere under 2. verdenskrig. Under 2. verdenskrig lagde tyskerne tusindvis af miner ud i de danske farvande. Omkring 3 sømil ud for Strandby var der således et minefelt på hele 117 miner, og flere Strandbyfiskere mistede livet, når kutterne ramte en mine. Omkring hver tiende kutter blev minesprængt. Havet kunne fiskerne ikke lade være med at besejle, dels fordi fiskeriet ikke kunne undværes, og dels fordi flere Strandbyfiskere sammen med englændere var involveret i våbensejlads over Nordsøen og hjalp med at sejle jøder til Sverige.
25 år efter 2. verdenskrigs afslutning var det stadig forbudt at fiske i store dele af Aalbækbugten på grund af faren for at påsejle miner, og en gang i mellem dukker der stadig gamle miner op rundt omkring i Kattegat.
De to mindesten er blevet flyttet flere gange til forskellige steder i Strandby, men står nu begge ved Havnefronten i nærheden af Den Blå Café.