Stensletterne

Naturområder

Når et flyvesandslag eroderes bort kommer det oprindelige landskab frem. Også det landskab kan påvirkes af vinden. Sandet i strandvoldene forsvinder, og tilbage er kun stenene: Der opstår en af de for landsdelen unikke stensletter.

Her sliber vinden de oprindelige strandsten glatte på overfladen. Mange specielle arter af lav vokser på stenene og i sandet mellem dem. Den mest karakteristiske plante hedder sandskæg.

Ridning og kørsel skader stensletterne. Sporene kan ses i mange år, fordi lav kun dårligt tåler slitage og vokser langsomt. Selvom vinden udjævner sporene, får sandskæg gode muligheder for at vokse frem i stedet for lav.

Flere steder på Odden har vinden blæst flyvesandet væk og afdækket nøgne stensletter.

Dette landskab er helt specielt for landsdelen.

I Aalbæk Klitplantage ligger nordre og søndre stenslette. De er dannet ved opskylning af strandvolde langs oddens kyst, som lå her for ca. 4500 år siden.

Indhold er leveret af Destination NORD
info@destination-nord.dk
Sidst opdateret d. 26/03/2024 07:59

I nærheden