Det daterer den til omkring midten af 1100-tallet. Våbenhuset er dog tilbygget i 1884 af arkitekt F. Uldall.
Kirken er tækket med bly. Der er fladt bjælkeloft både i kor og skib. I skibets vestende har der været et herskabspulpitur, der formentlig er nedtaget engang i 1800-tallet.
De små stykker træ i bruskbarok, der er ophængt på væggen, stammer muligvis fra dette pulpitur.
Døbefonten er meget særpræget. Kummen har været flækket og er blevet repareret med bly.
En ældre prædikestol fra 1585 blev købt af Nationalmuseet i 1913 for kr. 100,-.
Altermaleriet stammer formentlig fra 1600-tallet.
Degnestolen er sammensat af dele fra ældre herskabsstole fra 1600-tallet. Stolegavlene bærer våbenskjold for slægten Orning, ejere af hovedgården Eget.
På triumfvæggen nord for korbuen fandt man i 1888 et sengotisk kalkmaleri - slutningen af 1400-tallet, der forestillede Mikael Sjælevejer. Det blev dog tildækket igen.
Kirken er ikke systematisk undersøgt for kalkmalerier.
De mange murstensfremspring på vestgavlen vidner om, at muren er blevet omsat. Det samme gælder østgavlen, som blev omsat i 1790, hvorved det oprindelige østvindue forsvandt. Der kan anes spor af det indefra.
I 1968 blev koret grundigt restaureret. I gulvet fandt man ialt 34 mønter, hvoraf den ældste er præget senest i 1157, og det kan tages som en form for datering af kirken. Mønterne findes nu i Nationalmuseet.
Kirke skibet er en model af barken "Unitas". Den er bygget af skibsfører Birkhoff fra Reval. Hans eget skib har været forbillede.
Proprietær Larsen, Sludstrup, har senere ejet det, og i 1916 skænkede han det til kirken.