Ringsted Kloster blev grundlagt i 1080’erne og er dermed et af de ældste i Danmark. Fra midten af 1100-tallet støttede kong Valdemar den Store klosteret og finansierede blandt andet ombygningen af kirken.
Klosteret bestod som benediktinsk munkekloster til reformationen i 1536, hvor klosteret efter en overgangsperiode blev kongeligt gods, og kirken blev sognekirke for byen.
Fra kongen overgik klostergodset til skiftende rigmænd. Klosterets oprindelige bygningsmasse forfaldt, mens nye avlsbygninger blev tilføjet komplekset. I 1806 opstod en brand i en nærliggende lade, hvorved klosteret og store dele af byen nedbrændte.
I 1806 købte rigmanden Casper Peter Bügel klostergodset. Han genopførte avlsbygningerne i mere sikker afstand fra kirken. Det forhindrede nu ikke, at avlsbygningerne igen brændte, både i 1870 og i 1885. Den nuværende sognegård i røde sten neden for den runde parkeringsplads, er godsforvalterboligen fra den Bügelske genopgørelse.
Bügel ville sikre jorden på slægtens hænder og indstiftede den Bügelske Fidelkommis, der båndlagde værdierne i så høj grad, at byen blev klemt inde mellem klosterjorderne på alle sider. Bestemmelserne gjorde, at jorden ikke kunne sælges fra, selvom byen ved flere lejligheder gav tilbud. Først med ændret lovgivning lykkedes det i 1917 at få jorden over på byens hænder, hvilket åbnede for en strøm af aktiviteter inden for erhverv og byggeri.
Casper Peter Bügel selv og efter ham flere af slægten er gravsat i familiegravstedet mellem kirken og Sognegården – midt i den tidligere klostergård.
Tekst fra infoskilt ved klosteret