Ribe havn ved Skibbroen
I dag er det vanskeligt at se, at Ribe i middelalderen og renæssancen var en af landets vigtigste havnebyer. Det handlede om transport af varer. Det foregik før jernbaner og landeveje, nemmest og billigst, hvis det kunne ske over havet. Ønskede man at bringe varer til og fra Vesteuropa pr. skib, var en af de få muligheder for læ og landgang på hele den jyske vestkyst, at komme ind i Vadehavet og fi nde dækning for vejr og vind bag vadehavsøerne.
Herfra kunne man i ro og mag sejle videre op ad den snoede å til Ribe. Selv om mange skibstyper med tiden blev for store til åen, forblev Vadehavet aldeles attraktiv som ankerplads for datidens skippere. Netop i Vadehavet fandtes de fem betingelser, som i sejlskibstiden kendetegnede den ”gode havn” - eller det vi i dag vil kalde en red eller en ankerplads. Her var der læ for sø og vind. I dybene mellem øerne var der passende vanddybde og holdebund til ankeret, desuden var der var god plads i renderne til, at skibet kunne svaje rundt. Dermed kunne man sejle til og fra ankerpladserne bag øerne ved næsten alle vindretninger. Det ind- og udstrømmende tidevand hjalp endvidere til på turen mellem Nordsøen og Vadehavet.
Skibene ankrede op i Knudedyb bag enten Fanø eller Mandø, eller man ankrede op på Skøgum Banke et par mil længere inde mod Ribe. Fra disse ankerpladser sejlede de fl adbundede everter og pramme frem og tilbage mellem ankerliggerne i Vadehavet og Skibbroen i Ribe. Everterne blev også anvendt i forbindelse med den lokale varetransport i Vadehavet. Med deres lille dybgang og flade bund kunne de sejle helt ind til land ved højvande, ligge tørt på havbunden ved lavvande og lade om, og så igen sejle bort ved næste højvande. En kopi af en af byens sidste everter kan i dag ses ved Skibbroen.
Ribe Sejlklub har havnefaciliteter ved både Kammerslusen og inde i Ribe, sejlklubben er med i Frihavnsordningen, så der er mulighed for gratis ophold ifølge aftale.
Elsker du at tage billeder? Se fotospots ved Skibbroen
