Øster Hornum Kirke

Kirker og klostre


Landsbykirke


Øster Hornum Kirke, der ligger i en af områdets ældste landsbyer, kan dateres til 1172.

Som noget specielt er kirken bygget med en længde på 100 fod, dog således at den sydvendte mur er en anelse længere end den nordvendte, hvorved østgavlen får en skævhed i forhold til midtaksen.

I sin oprindelige form havde kirken kun murede bænke langs væggene, mens døbefonten, som stadig er den oprindelige, var centralt placeret.

Tårnet er tilføjet i forbindelse med en større ombygning i 1400-tallet. Det skulle oprindeligt være rejst i kvadersten, der senere fandt anvendelse til broer over St. Restrup Voldgrav.

Tårnet er opført på det sted, hvor kirken tidligere havde en forhal – en arkitektonisk detalje, der kun ses i få andre kirker. Altertavlen stammer fra 1500-tallet, mens prædikestolen, som blev fremstillet i Aalborg, er fra år 1604. Desuden findes der i kirken to egetræsfigurer fra 1200-tallet, som er værd at fremhæve.

Indhold er leveret af RebildPorten
info@rebildporten.dk
Sidst opdateret d. 11/12/2024 08:18

I nærheden