Mønsted Kalkgruber

Museer

I Mønsted Kalkgruber kan du opleve en labyrint af minegange, spændende historie og smuk natur.

Oplevelser under jorden

Tag på opdagelse mere end 50 meter nede i de oplyste minegange, langs rislende bække og underjordiske søer og se, hvor flagermusene sover hele vinteren. Der ca. 4 km gange, der er åbne for gæster, og heraf er ca. 2 km. gange oplyst. 

Oplevelser over jorden

Besøg det gamle kalkværk og museet i den gamle bestyrerbolig. Lær om kalkgrubernes historie, om livet som kalkminearbejder og udforsk flagermusenes liv.

Tag på en dejlig gåtur i det gamle kalkbrud. Turen er ca. 1 km lang, og du kan opleve den særlige natur i området og se den flotte udsigt til søen i bunden af kalkbruddet.

Café Kridthuset

Stil sulten og sluk tørsten i den hyggelige Café Kridthuset efter din tur rundt i kalkgruberne. Caféen har ferie- og sæsonåbent.

Du kan se åbningstider og menukortet her.

Legepladsen - de 5 flagermus

Ved siden af caféen ligger Flagermuslegepladsen, hvor børnene kan klatre og lege på de 5 flagermusarter, der overvintrer i kalkgruberne.

Vidste du, at der findes forskellige flagermus? På Mønsted Kalkgrubers legeplads kan du møde fem af dem. Se hvilken en, der er din favorit at lege på - Damflagermus, Vandflagermus, Frynseflagermus, Langøret flagermus eller Brandts flagermus.

Se legepladsen her.

Klæd dig varmt på

Året rundt er der 'kun' 8 grader i kalkgruberne, så tag gerne en varm sweater på.

Se, hvad andre deler på Instagram

#mønstedkalkgruber #visitviborg #visitaarhusregion

Indhold er leveret af VisitAarhus
info@visitaarhus.com
Sidst opdateret d. 09/12/2024 13:26

I nærheden