Cinema 4 - Biograf i KulturCenter Skive

Teatre/biografer

Cinema 4 - Biografcenter i Kulturcenter Skive

I Cinema4 er der prioriteret kvalitet og komfort, frem for kvantitet. Derfor har alle fire sale luksus stole med motoriserede nakke- og fodstøtte, hvilket gør komforten i top til filmhygge i mørket.

I Cinema4 kan du desuden opleve film med det ypperste inden for biograflyd. Med flere end 45 højtalere i hver sal, gør Dolby Atmos det muligt for instruktøren at placere lyden med stor nøjagtighed i salen, hvilket giver publikum en helt unik film oplevelse.

De tre sale indeholder følgende:

  • Sal 1: 138 pladser med Dolby Atmos lyd og laserprojektor.
  • Sal 2: 80 pladser med Dolby Atmos lyd.
  • Sal 3: 84 pladser med Dolby Atmos lyd.
  • Sal 4: 64 pladser i ArtCimema, som byder på en biografoplevelse, der rummer en kulturel mangfoldighed og som vil vise film, der både er øjenåbnende og underholdende.

En god film nydes selvfølgelig bedst med lidt godt til ganen. I biografens kiosk, kan der købes alt, hvad der hører sig til en rigtig biograf tur af popcorn, slik, sodavand, kaffe og the.

Du kan også gøre dit besøg til en helaftensoplevelse. Slip for madlavning og opvask, og benyt dig af Cinema4 og KCS Cafe & Restaurant 'Mad & Film’ tilbud. Du kan nemlig reservere bord i restauranten, og nyde et lækkert måltid mad med stor besparelse inden filmen. KCS Cafe & Restaurant har åbent alle dage fra 11.30-20.00.

ArtCinema4

ArtCinema4 er Cinema4´s bud på en biografoplevelse, der rummer en kulturel mangfoldighed og som vil vise film, der både er øjenåbnende og underholdende. Det vil være film, som man ofte kun kan se i de store byer i Danmark, men som nu kan blive vist i nyindrettede luksuriøse rammer i Skive, så man i stedet for at bruge transporttid til Århus eller Aalborg, kan bruge tiden til at nyde et godt måltid og et glas vin inden eller efter filmen.

Målet er at vise et bredt repertoire af forskellige film. Europæiske film, verdensfilm, amerikanske indiefilm, klassikere, kultfilm, musikfilm, koncerter, dokumentarfilm og kunstfilm. Til nogle af filmene vil der være events, hvor filmene fx vil blive introduceret af relevante personer.

Fælles for filmene er, at de kun vises i en meget begrænset periode, så det gælder om at holde sig opdateret på www.cinema4.dk og Artcinemas facebookside.

Kulturcenter Skive

Cinema4 er en del af Kulturcenter Skive, som årligt danner rammerne for mange store oplevelser for hele familien.
Her kan du opleve alt fra koncerter, stand-up, foredrag, teater og meget andet med artister fra såvel ind- som udland i den store koncertsal.

Det er også muligt at besøge husets store subtropiske badeland eller moderniserede motionscenter.
Der er altså mange grunde til at aflægge Cinema4 et besøg, og måske kombinere det med en oplevelse i et af husets mange andre muligheder.

Information

For kontakt, åbningstider eller mere information om Cinema4: Cinema4

Indhold er leveret af Destination Limfjorden
info@destinationlimfjorden.dk
Sidst opdateret d. 29/01/2025 12:16

I nærheden