Efter sigende fik klitten sit navn efter en skovarbejder, som i en pause sad og betragtede højen og udbrød: ”Det ligner Marens maw!” Hans kone gik derhjemme og var højgravid.
Du kan bestige klitten ad trætrappen fra Raketvejen.
Når du er kommet til tops, har du en flot udsigt over Vesterhavet mod vest. Nissum Fjord ligger mod nord. Og mod sydvest kan du skue ud over vandreklitter blandt andet Gryden, som er en såkaldt parabelklit.
Vandretur - Husby Klitplantage Ruten
Er du til fantastiske naturoplevelser, har du her muligheden for at følge den certificerede vandrerute i Husby Klitplantage på 15 km i varieret terræn, tæt på vandet. Læs mere om Husby Klitplantage Ruten her.