Maagaard Glass v/Agnethe Maagaard

Kunstnere og kunsthåndværkere

"Gennem glasmaterialet har jeg udviklet min egen unikke teknik og udtryk. Jeg fortæller historier med glasset og bruger formen til at underbygge min historie og mit tema. En af mine vigtigste sparringspartnere er lyset.

Jeg maler med glasset og lægger det op som penselstrøg på mit lærred. Farverne betyder meget for mig og farvevalget afhænger meget af min sindsstemning og hvor min inspiration kommer fra den pågældende dag," fortæller Agnethe.

Hendes glaskunst har bragt hende mange fantastiske oplevelser blandt andet Dronningens besøg i 2009, kirkeudsmykningen i Dybe kirke, nuværende kirkeudsmykning til Fjellerup kirke samt hendes samarbejde med generalkonsulatet i New York, hvor hun udstiller i udvalgte designbutikker og gallerier samt hendes bestilling til det danske kokkelandshold.

Agnethe har leveret flere unikke kunstværker til det danske og Saudi Arabiske kongehus.

I april 2017 var som inviteret til at udstille på den internationale kunstmesse World Art Dubai. Her blev hun nomineret som en af de bedste internationale udstillere. I april 2019 modtog hun, som en af TOP 60 MASTERS, på Museet for Art and Design i New York, den anerkendte AWARD for sit kunstneriske arbejde. 

Bogudgivelse

Bogen: "AGNETHE MAAGAARD, Vestjysk identitet i international glaskunst" kan købes i galleriet.

I samarbejde med forlægger Jens Erik Villadsen, Vestjyder.dk, har jeg fortalt min historie i ord og billeder.
Et glaseventyr gennem 20 år.

Et uddrag fra bogen:
Lise Korsgaard, Bizz up:
Ordentlighed gennem hele livet

Når jeg nærmer mig de 60, håber jeg at kunne se tilbage med samme glæde og stolthed som Agnethe. Med rygsækken fuld af oplevelser og med en passion og tro på at drømme stadig kan føres ud i livet. Og, ikke mindst, at jeg på vejen dertil har bevaret den vestjyske accent og begge ben på jorden. Det med accenten må jeg øve mig på. Men mødet med glas-kunstneren satte sig i hvert fald sine spor.

Maagaard Glas, Agnethes værksted/galleri i Bøvlingbjerg er åbent i påsken og efter aftale. Ring blot og aftal en tid for dit besøg.

 

Indhold er leveret af VisitNordvestkysten, Lemvig
info@visitnordvestkysten.dk
Sidst opdateret d. 11/05/2022 05:48

I nærheden