Leg- og læringspark i Torsted

Legepladser

Bevægelsespark i Horsens

I Horsens-bydelen Torsted ligger denne plads med aktivitetsmuligheder for alle aldre. Aktivitetsparken tilhører Østerhåbskolen, og der kan derfor være skoleaktiviteter på pladsen, men alle er velkomne til at benytte faciliteterne. Leg- og læringsparken er udviklet med fokus på aktiv bevægelse.

Løb, klatr, spil eller leg

Leg- og læringsparken er centreret omkring en atletikbane med godkendt løbebane, som er oplagt at benytte, når du trænger til at få pulsen op. I parken er der også udendørs fitness-udstyr og en et større parkourområde. Der er med andre ord mulighed for at få en alsidig træning uanset alder.

Du kan også tage vennerne med og tage en dyst i fodbold eller basket som har hvert sit område.

Parken har dog også karakter af en legeplads, og børn kan få lang tid til at gå med at prøve de mange forskellige legeredskaber. Når I ankommer, vil deres øjne hurtigt rettes mod den store, karakteristiske, grønne klatreskulptur, som bare indbyder til at blive testet af. Dernæst kan de prøve kræfter med forhindringsbanen, trampolinerne, karrusellerne og de mange andre legeredskaber, der er spredt rundt i området.

Andre legepladser i området

Leg- og bevægelsesparken i Torsted er en af mange legepladser og aktivitetsparker i Horsens og omegn. I sydbyen kan du blandt andet også besøge den store aktivitetspark i Bankager eller Reitan Parken i Østerhåb.

På denne side kan du finde inspiration til de bedste legepladser i Kystlandet.

Indhold er leveret af Destination Kystlandet
info@kystlandet.com
Sidst opdateret d. 12/12/2024 09:34

I nærheden