Langdysserne ved Abterp

Måske syner disse stenaldergrave, som i dag ligger i en fugtig lavning, ikke af meget, men på flere måder er de usædvanlige. Dysser og andre storstensgrave er som tidligere nævnt sjældne i det vestslevigske, og samtidig er de en god illustration af de bevægelser, der er foregået i marskområdet gennem de sidste 5000 år.

Da de to langdysser blev bygget, lå de på et sandet næs ud mod Brede Å. Senere betød den gradvise landsænkning, at området blev oversvømmet, men vel engang i slutningen af bronzealderen satte en modsat rettet bevægelse ind: marskdannelsen, hvis klægaflejringer igen fik landet til at hæve sig.

Da havet ikke mere kunne nå området, omdannedes området til mose og eng. Gemt i hele dette forløb lå de to langdysser, først oversvømmet, siden overgroet af klæg og tørv for til sidst at dukke frem i lyset igen som følge af moderne tiders inddigning og dræning. (Kilde: Tønder Kommune).