Kystfiskeri - Halskov Vænge

Lystfiskeri

Sæson:
Havørred bedst forår, efterår og milde vintre. Hornfisk i maj-juni.

Fiskeart:
Havørred og hornfisk.

Fiskestræk:
Der kan fiskes 1 km til begge sider fra den lille parkeringsplads. Mod nord er der et langt og forholdsvis dybt badekar, hvor der i milde vintre samt tidligt forår er chance for nogle flotte havørreder. 70 - 80 meter uden for badekarret ligger en lang sand- og stenrevle, som man kan komme ud til i lavvande. Herfra kan der spinnefiskes udad over dybt vand, eller fluefiskes indad i badekarret. En god havørredplads i det tidlige forår.

Syd for parkerings pladsen er der fin blandet bund, med sten, sand og tang. Her kan fiskene gå tæt under land.

Vejrforhold:
Pladsen tåler ikke megen pålandsvind før end vandet bliver uklart, og der kommer store dønninger. Der skal gå et par dage efter et sådant vejr, inden der kan fiskes igen.

Indhold er leveret af Visit Lolland-Falster
info@visitlf.dk
Sidst opdateret d. 10/09/2017 15:46

I nærheden