Sæson
Havørred hele året. En rigtig god plads for hornfisk, fra midt i maj og en måned frem.
Fiskeart
Havørred, hornfisk, pighvar.
Fiskestræk
Lidt nord for ”lysthuset” går der et stenrev ca. 150 m ud i vandet. Man kan sjældent vade ud til enden af revet. Derfor er denne plads velegnet til fiskeri fra flydering. På revspidsen er der fanget havørred på op til 10 kg. Herude gemmer der sig i perioder store pighvarrer. Disse fanges bedst på 15-20 cm lange sildestrimler eller hele tobiser, som fiskes i lange sæt hen over bunden. Waders er nødvendige.
Vejrforhold
Der skal ikke være ret megen pålandsvind, førend fiskeriet ødelægges af drivende tang samt meget grumset vand.