Kristine Vedel Adeltoft er keramiker med eget værksted på Nordfalster. Værkstedet med tilhørende butik ligger i den ene længe på Kristine og hendes families charmerende firlængede gård i udkanten af Nørre Alslev. Besøg værkstedet, hvor der findes et bredt udvalg af brugskeramik, f.eks. kopper, kander, skåle, tallerkner etc. Alt er hånddrejet i stentøjsler og alle glasurer er helt unikke, udviklet af Kristine selv og inspireret og navngivet efter særlige steder på Falster.