Kanoudlejning Skanderborg

Bådudlejere

Alle kanoer er aluminiums-kanoer og godkendt af Statens Skibstilsyn til 400 kg. (max. 3 personer per kano – inkl. børn.) Deres redningsveste er Helly Hansen samt specielle Compas kanoveste.

Danhostel Skanderborg lejer kun kanoer ud til og fra Skanderborg Sø – de kører ikke ud med kanoer.

Forslag til udflugt for hele familien

Du kan leje en af Danhostel Skanderborgs kanoer og fx tage på en heldags udflugt med familien gennem Skanderborg Sø. Starten går fra Danhostel Skanderborg Vandrerhjem, hvor også kanocentret har til huse.

Både store og små kan få en storslået naturoplevelse ved at tage en kanotur op gennem Tåning Å til Mossø. Der er meget at se på og lytte til undervejs, mange planter og dyr, bl.a. den sjældne isfugl og den nat-aktive odder. Ved åens udløb i Mossø ligger Fuldbro Mølle.

Den medbragte frokost kan I nyde på rastepladsen ved Mossø ca. 500 meter fra møllen. Turen forventes at tage ca. 5-6 timer inkl. frokost ved Mossø.

Se, hvad andre deler på Instagram

#skanderborgsø #danmarkssmukkeste #visitdanmarkssmukkeste

Indhold er leveret af Danmarks Smukkeste
turist@skanderborg.dk
Sidst opdateret d. 16/01/2024 08:58

I nærheden