Med fødderne solidt i det vestjyske, med Baldersbæk i det personlige DNA og en dyb fascination af mennesket Holger Petersen kan Ilse Due give jer en levende og inspirerende introduktion til Baldersbæk. Det var Holger Petersen, der etablerede Baldersbæk og lod bygge en slotslignende villa midt på den forblæste jyske hede nær Hovborg.
Ilse Due er storyteller af den bedste slags. I får historierne, anekdoterne, årstallene og spørgsmål til eftertanke. I får fortællingen om Holger Petersen som menneske, mæcen og manufakturgrosserer. I får baggrunden for den københavnske rigmand, der valgte at købe et stykke lyngklædt sand vest for Hovborg, plante en plantage og bygge et slot og forsyne haven med kunst – til stor forundring for de lokale. Det var især Anders Bundgaard, der fik de kunstneriske opgaver.
Ilse Due var også med i den arbejdsgruppe, som i 2011-2014 stod for projektet med renovering af lystanlægget omkring Baldersbæk, som turen går rundt i.
Ilses rundvisninger i Baldersbæk starter som regel ved Hedeselskabsbænkene, som er en gruppe bænke i umiddelbar tilknytning til parkeringspladsen på Baldersbækvej 46. Her er det også muligt for busser at parkere. Der er adgang til toilet (muldtoilet, ikke håndvask)
Emneforslag:
Praktisk:
Tid, sted, varighed, emner samt honorering aftales direkte med guiden.
Sprog: dansk og vestjysk.
Kontakt Ilse Due for at aftale nærmere om din tur:
Telefon: 27 34 68 48
E-mail: IlseDue@outlook.dk
Hvis du ikke får kontakt, så kontakt VisitVejen Turistinformation.