Hover Kirke

Kirker og klostre

Hover Kirke er en af Danmarks ældste stenkirker, og er en kullet kirke. Det betyder den er uden tårn, og viser hvordan den gamle trækirke er oversat til sten. Dermed har kirken bevaret sin form, og sit udseende siden den blev opført i 1100-tallet.

Derfor er Hover Kirke optaget i den danske arkitekturkanon, som den eneste landsbykirke. Den anden kirke i arkitekturkanonen er Københavns Domkirke, og i alt er der 12 arkitekturværker i kulturkanonen.

Taget og våbenhuset er kommet til i 1500-tallet, mens ellers er kirken intakt med en enkel plan. Hover Kirke er opbygget med en midterakse, et rektangulært skib og et næsten kvadratisk kor. Næsten alle kirkens mål passer til romersk fod.

Kirken er forholdsvis stor af en landsbykirke, og vidner om et sogn som tidligere har været meget større.

Indvendigt har kirken et alterbillede fra 1850, og en kopi af Dorphs maleri. Kirkens ældste træinventar er de to degnstole fra 1600-tallet, og på korbuen er der rester af et kalkmaleri fra 1907 af Abraham, der er i færd med at ofre Isak, ellers står kirken helt ren.

Indhold er leveret af VisitVesterhavet
turist@visitvesterhavet.dk
Sidst opdateret d. 19/11/2021 09:22

I nærheden