Hornvarefabrikken

Kunstnere og kunsthåndværkere

Kom og besøg Hornvarefabrikken i Bøvlingbjerg, hvor det gamle håndværk endnu holdes i hævd.

På Hornvarefabrikkens værksted kan du opleve hornskemageriet efter gode, gamle håndværksmæssige principper, hvor smukke og levende materialer forarbejdes til flotte brugsting.

Hornvarefabrikken har en 200 år lang historie, som rummer flere større begivenheder og ejerskifte, hvilket kun gør oplevelsen endnu mere spændende.

Fabrikken ligger i Bøvlingbjerg udenfor Lemvig. Det var her, fabrikken startede tilbage i 1935, og hvor flere på egnen siden 1814 fandt en ekstra indtægtskilde i produktionen af hornvarer.

Hornvarefabrikken er det eneste sted i Danmark, hvor der stadig laves hornskeer og andre brugsting af horn såsom salatsæt, æggeskeer, appelsin- og honningknive med mere.

Ved produktion af hornvarer gennemgås minimum 8 forskellige processer, alt efter hvilket produkt der produceres, for at sikre den gode kvalitet. Ud over butikken i Bøvling, kan du også besøge butikken på Store Torv i Aarhus og i Ringkøbing.

Hornvarefabrikken er et levende og spændende sted, med en fantastisk historie, og er uden tvivl et besøg værd.

Hornvarefabrikken er handicapvenlig i den forstand, at det er muligt at tage kørestole med ind i butikken, som befinder sig i stueetagen.

 

Indhold er leveret af VisitNordvestkysten, Lemvig
info@visitnordvestkysten.dk
Sidst opdateret d. 14/11/2024 13:09

I nærheden