Kirken er fra ca. 1150, oprindelig opført af kridtsten i romansk stil.
Kun langmurene af skibet, den midterste del af den nuværende kirke, er tilbage. I en af kvadrene fra det gamle kor, der nu er indsat i det ny kors sydside, ses en runeindskrift. Tirad rist.
Om den fortæller Martin A. Hansen i novellesamlingen "Paradisæblerne".
Samtidig med korets ombygning blev langhuset overdækket med tre krydshvælv. Af disse er kun det vestre fuldstændigt bevaret. I dette hvælv er der også bevaret nogle kalkmalerier af den såkaldte Højelsemester. Tårnet er fra ca. 1500-25. Våbenhuset er fra ca. 1600. Altertavlen er fra 1821 malet af J.L. Lund. Døbefonten blev efter en længere rejse bragt tilbage til kirken ved en restaurering i 1984. Prædikestolen er et enkelt snedkerarbejde fra ca. 1825.
Evangelisterne og Paulus er påmalet i 1946 af Erik Petersen. Stolestaderne fra begyndelsen af 1800-tallet blev 1922 - af Erik Petersen - forsynet med kirkens ejeres våbenskjolde. Orglet er et Ramus-orgel fra 1861, udvidet af Starup i 1932.
Kirken er åben fra 8.00 - 17.00 i sommerhalvåret.