Genforeningssten Fæsted
5 år senere, den 15. juli 1925, blev stenen flyttet til dens nuværende placering. Sammen med genforeningsstenen står en række grænsesten, der oprindeligt har stået langs med Kongeågrænsen fra Fæsted mod Obbekær. Bemærk også udformningen af trælågen ind til genforeningsmindets lille anlæg med årstallet 1920. Et lille sted - med stor symbolik.
Inskriptionen lyder på stenens forside "Det, som vi til fjenden tabte, vennebånd igen os bragte", på bagsiden "gode gerninger længe leve", og på kanten i bedste runestil: "Niels satte denne sten". Og Niels var Niels A. Jensen fra Fæsted (1847-1934) – i daglig tale kaldet Niels Møller.
Egnen omkring Fæsted er ellers forholdsvis stenfattig, dog fandt Niels A. Jensen på en jagttur i 1918 den meterhøje sten. Dn 73-årige Niels forfattede selv teksten og huggede runerne. På Genforeningsdagen 1920 blev stenen rejst ved Niels’s hjem, og der blev holdt en lille højtidelighed.
Niels ønskede imidlertid at donere stenen til Fæsted, men da den stod på privat ejendom, blev man nødt til at finde et nyt sted til den. Og det blev landsbyens gamle stævneplads – og ironisk nok samme sted som de tyske grænsevogtere under 1. verdenskrig havde samlingssted. Her blev der lavet en jordhøj, hvor stenen blev sat, og lavet et lille anlæg. Denne flytning blev markeret 15. juli 1925. Her 5 år efter ihukom man stadig de allieredes sejr i 1. verdenskrig, for ved højen var flagstængerne smykket med det engelske, franske og amerikanske flag og så Dannebrog.
Grænsebøvl i dagligdagen
Gårdene i Fæsted havde hver et jordlod i Fæsted Mose, hvor de gravede tørv. Da Fæsted Mose ved grænsedragningen 1864 kom til at ligge på den danske side, og derefter lagt til Obbekær sogn, så havde de jord i to lande, to amter og to sogne.
Genforeningsstenen i Fæsted og mindepladsen omkring den vedligeholdes stadig af lokale ildsjæle.
