Tæt på slotsbyen Gram ligger Gelsådalen og Stensbæk Plantage, et naturområde med store heder der byder på masser af oplevelser. Stedet er især kendt for det geologiske fænomen "Klimperne" og giver med afmærkede vandreruter gode muligheder for at gå på opdagelse i naturen. De 3 vandreruter starter alle ved parkeringspladsen Goliaths Hoved ved Stensbækvej. Ved parkeringspladsen er der et "madpakkehus", hvor du kan spise din medbragte mad. Du kan se nærmere på de forskellige vandreruter her.
Har du din hund med på turen ligger der også en stor hundeskov som dækker et område på ca. 10,5 hektar, hvilket svarer til størrelsen på knap 15 fodboldbaner.
Plantagen er ca. 770 ha stor og ligger på Gelså Hedeslette mellem Ribe og Gram.
Hele området ved Gelsådalen er gammelt grænseland. Den dansk-tyske grænse fulgte en strækning af Gelsåen fra 1865 - 1920. Omkring år 1900 nedbrændte 2 store hedegårde Åskovgård og Hedeagergård med to års mellemrum, og i denne periode var hedelandbruget i nedgang, og derfor blev gårdene ikke bygget op igen.
Den prøjsiske stat købte begge gårde samt jorden til Stensbæk Kro, og startede tilplantning af Stensbæk Plantage i 1904. Tyskerne købte området for penge de havde fået i krigserstatning fra Frankrig efter krigen mellem de 2 lande i 1870 - 1871. Området forblev en del af Tyskland indtil 1920.
Stensbæk Plantage domineres af flyvesand, fordi den ligger på en sandoverføgen del af hedesletten, der gennemskæres af Gelsåen og Gelsådalen.
I Stensbæk Plantage findes kun ganske få gravhøje. Nær en af de gamle studedriverveje, Gelsbrovej, på Åskov Hede ligger 3 mindre gravhøje. Fra Vadestedet ved Gelsbro blev studene drevet ind over heden til Toldboden, hvor Åskovgård lå, indtil den brændte ned.
På Åskov Hede kan du se resterne af en stor sten. Sagnet fortæller, at der under stenen er gemt en skat. Skattejægere forsøgte at sprænge stenen bort, fordi de ikke havde tålmodighed til at vente på at stenen vendte sig ved egen kraft. I følge sagnet vendte stenen sig, når den kunne lugte, at der blev bagt brød. Sprængningen mislykkedes imidlertid og resterne af stenen findes stadig.