Fjordbyernes Netværk

Sightseeing og guidede ture

Visit Fjordbyerne, Thy

Fjordbyernes Netværk er en platform for landsbyerne langs Limfjorden i Thy, i et område, der geografisk strækker sig fra Vilsund i nord til Draget i syd og er afgrænset af rute 11 mod vest og Limfjorden mod øst.
Netværket består af borgerforeningerne i Vilsund, Skyum, Villerslev, Heltborg og Doverodde/Boddum samt Ydby. 
Vi har etableret et stærkt netværk, hvor nøgleordet er samarbejde, hvor vi udforsker muligheder 
For at styrke de mange kvaliteter, der findes her.
Af overnatningsmuligheder kan man vælge mellem det primitive (shelters) eller det mere komfortable (hoteller eller B&B)
Er man historisk interesseret er der en perlerække af historiske spor i området, og er man til kunst, kunsthåndværk og kultur, er der rige muligheder for mange gode oplevelser.
Kort sagt: Vi bor i et fantastisk område, som vi gerne vil gøre opmærksom på, så andre også kan have glæde af det.

Byerne langs fjorden gemmer på fantastiske naturperler, spændende aktiviteter og en rig historie fra Danmarks fortid. Alt dette venter kun på at blive opdaget af dig. Området omkring fjorden er perfekt til cykelture i landskabet. Her er der aldrig langt mellem destinationerne, hvor nye oplevelser tilbyder sig. 

Indhold er leveret af VisitNordvestkysten, Thy
info@visitnordvestkysten.dk
Sidst opdateret d. 01/03/2021 14:03

I nærheden