I Water & Wellness kan du opleve et af Danmarks mest moderne og handicapvenlige badelande. Du kan her tumle dig i 6.700 kvadratmeter badelandet rummer med et stort legeområde, familieomklædningsrum, baby- og børnebassin, udendørs- og varmtvandsbassiner, wellness- og fitness afdeling, samt lazy river og vandrutsjebaner. Her er der altid masser af plads til sjov og afslapning for hele familien.
I badelandsområdet er der også en dejlig café med et stort udvalg af mad og drikkevarer.
Water & Wellness har to vandrutsjebaner. Den ene er Danmarks længste indendørs vandrutsjebane med 113 meter. Her får du udleveret en badering til turen ned ad rutsjebanen, hvor der både vil være musik og fart hele vejen ned. Den anden rutsjebane hedder The Black Hole og er mørklagt med fede lyseffekter. Turen starter i 10 meters højde.
Badelandet byder også på førsteklasses forkælelse. I spa- og wellness afdelingen tilbydes massage, afslapning i loungeområdet, dampbad, saunaer og saunagus, fodbad, rain-showers, isfontæne og udendørs saunahave. Saunahaven byder på saunaer, pool og dejlige liggestole. Her kan du også sagtens tilbringe en varm sommerdag.
I weekenden kan du kombinere dit wellness-besøg med en lækker brunch.