Øverst på forenderne er der opstillet to store fugle udført i pladejern, som er placeret for enden af en stor rørbøjle, svævende over vindharpen, som symbol på vindens dyr, mens den kigger ind over byen.
Havnen fik med opstillingen af vindharpeskulpturen, der hurtigt fik navnet ”Vindharpen”, sit meget savnede landkendingsmærke, da lystsejlerne indtil da havde svært ved at finde vej ind til land, når de søgte mod Hou Havn. Skulpturen har været med til at styrke Hou som en kunstnerby, der yderligere har markeret Hou på Danmarkskortet.
Smukke, musikalske toner fra Vindharpen
Vindharpen spiller ved, at vinden blæser ind gennem en bred tragt og presses gennem en smal passage, hvor der er udspændt nylonsnore i forskellige tykkelser over en klangbund, der sættes i vibrationer, når vinden passerer. Tonerne er fine æteriske over toneskalaen i varierende styrke, og giver et lydbillede af den vilde vind. Vindharpedelen er placeret i skulpturens vestside, så den spiller kun ved Vestenvinden.