Særlig interessant er et krucifiks på skibets nordvæg. I figurens hoved fandt man i 1952 i et hulrum en lille pakke med relikvier samt en pergamentstrimmel med følgende indskrift "Dette ribben fra de 11.000 jomfruer er anbragt her af magister Thyge, kantor i Ribe, i det Herrens år 1318, 8 dage efter Herrens himmelfart til ære for det hellige kors".
Desuden en mosaikrude fra 1979, udført af kunstneren Jens Urup Jensen.