Som den ligger på en lille bakke i den gamle vadestedslandsby, kan man nemt se for sig, at datidens bønder byggede kirken midt imellem gårdene, men løftet op på det højeste punkt i landsbyen, så de måtte op ad bakken for at søge styrke og trøst i gudstjenestens fællesskab. I hverdagens travle gøremål med dyr og jord måtte de løfte blikket op for at se kirken, der ikke havde tårn i de første 3-4 århundreder, den lå der.
En rund apsis i store, røde mursten viser sig ved siden af den gamle kirkes flade korvæg mod øst. Den afslører, at der er et kirkeskib syd for det gamle, bygget til langt senere i nye, men store mursten, der skulle passe til munkestenene i tårn og våbenhus.
I vest-gavlen er indsat en indgangsdør, der er bred nok til, at man kan komme igennem med en kiste eller gå i pro-cession med et hold konfirmander ind i kirken og op til alteret ad den brede midtergang. Denne nye dør er anbragt midt i den herligste granitportal lavet af den berømte stenmester Hårder, der virkede på Djursland i 1200 tallet.
Inde i kirken kan man se elementerne fra den gamle romanske kirke med runde buer og stjernehvælvinger, rigt udsmykket med dekorative kalkmalerier med blomsterranker og streger i brogede farver.
Åben i graverens arbejdstid.