Ulvegraven
Ulvejagt plejede at være normalt i hele Danmark i 1500-tallet. Ulvene blev betragtet som tyveknægte, for de stjal jo netop befolkningens husdyr og Kongens vildt. Afstraffelsen af ulve omtales allerede i Saxos Danmarkskrønike, hvor Kong Frode Fredegod ved lov havde befalet, at straffe tobenede og firbenede ransmænd ens.
En ulvejagt foregik typisk ved, at man byggede ulvefælder, hvor man gravede et dybt hul, der blev tildækket med grene og små kviste. Heri blev der blev anbragt lokkemad i form af selvdøde dyr eller levende gæs. Der blev også udlovet dusører til egnens jægere, når de kunne forevise et afhugget ulveben, som bevis på gerningen.
200 år uden ulve
De sidste store ulvejagter i Ulsted-området blev gennemført i midten af 1700-tallet, og d. 3. februar 1757 blev den sidste ulv spottet. Ved et lykketræf for ulven var krudtet i jægerens gevær blevet vådt af regn, og kunne derfor ikke affyres! Ulven valgte klogelig at fortrække, og er ikke blevet spottet igen før efter 2012.
