Tønder Sport- og Fritidscenter (TSFC) består i dag af mange grene, og vi kan derfor tilbyde en bred vifte af aktiviteter til mange forskellige brugere/gæster. Vi har optimale forhold, uanset om det drejer sig om træningslejre, sportsaktiviteter, svømmestævne, møder, træningslejre, fester, kurser, ferie, overnatning eller motion.
Vi råder over 4 idrætshaller, multisal (der kan deles i 2), svømmehal med rutsjebane, varmtvandsbassin og klatrevæg, squashbaner, motionscenter, campingplads og Danhostel med 30 værelser og plads til 140 overnattede gæster.
Vi har skydebane og kampsportslokale med skumgulv. I multisalen er der opsat klatrevæg som giver gode udfordringer såvel til den uøvede som den øvede klatrer..
Tønder hal 2 benyttes af TM Tønder håndboldhold i 888-Ligaen og her spiller de alle deres hjemmekampe. Tønder Campingplads er en del af centret og råder over 80 pladser og 5 små træhytter. I 2016 er der desuden etableret en autocamperplads til 40 autocampere.