Tæbring Kirke ligger helt ude på brinken ved Dragstrup Vig. Imponerende udsigt fra bænken bag kirken. Den lille romanske kirke består af kor og skib, samt våbenhus fra 1919. Kirken er sat af granitkvadre, bygget omkring 1100-1200, uden tårn. Der findes en del stenhuggerfelter. Alterbordpladen er af granit og er sammensat af tre stykker, hvoraf det mellemste stykke har en helgengrav af usædvanlig form.
Såfremt døren er låst, kan nøglen fås ved henvendelse til graveren.