SUP spot: Løgstør

Sport og aktiviteter

En af de populære destinationer for SUP i Løgstør er kanalhavnen, som byder på rolige vande og en charmerende maritim atmosfære. Herfra kan I fortsætte ned af Frederik VII’s kanal, mens I nyder det omkringliggende landskab og de flotte både. I kanalen er der altid roligt vand og ingen fare for at drive væk.

Fra havnen, kan I også padle ud gennem indsejlingen og ud på den anden side, hvor fjorden er lav. Her finder I en slags "lagune" mellem molen til indsejlingen og badebroen.

Men er I mere til det åbne vand, kan I fra Lystbådehavnen padle ud på Limfjorden. Men hold øje med vinden og husk sikkerheden. 

I Løgstør er der masser af faciliteter, som bad, toilet, spisesteder og meget mere. Her finder I også en roklub, sejlklub, Limfjordsmuseet og masser af charme og atmosfære.

Indhold er leveret af Destination Himmerland
info@destinationhimmerland.dk
Sidst opdateret d. 03/12/2024 16:56

I nærheden