Sønderhavskovene ved Flensborg Fjord

De to skove Kelstrup Fredskov og Hønsnap Skov er sammen med Rønshovedskovene, Gårdbæk Skov, Waldeck Skov og flere private skovparceller med til at danne de samlede skovområde Sønderhavskovede.
Sønderhavskovene dækker et område på ca. 250 hektar. staten ejer 3/4 af skovarealet, og området hører under Kelstrup skovpart, der igen er en del af Gråsten Statsskovdistrikt.
De skove, man ser i området i dag, er kun rester af de store skove, der dækkede hele landsdelen i den tidligste oldtid. Udgravninger fortæller, at egnen har været beboet siden stenalderen, og de mange rund- og langdysser i området mellem Kruså og Rønshoved viser, at der har været en stor befolkningsaktivitet. Bygderne fra sten- og bronzealderen har ikke efterladt sig synlige spor i skovområdet, men der er fundet rester af jernalderboplader.
Geologi:
Geologisk set er området meget spændende. Felstrup Plantage og mod øst ligger flere nord-sydgående randmoræner fra sidste istid. En af dem ligger i den vestlige del af Kelstrup Fredskov og strækker sig mod syd ned langs vestkanten af Hønsnap Skov. I den vestlige del af skovene kan man se randmorænens top som flade plateauer med en højde på omkring 40 m over havet. fra plateauerne falder terrænet stærkt mod sydøst til Flensborg Fjord. Faldet er ikke jævnt. Området gennemskæres af dybe slugter og store sænkninger i landskabet.
Der løber store mængder vand gennem Sønderhavskovene. Vandskellet følger næsten hovedvej 8 mellem Sønderborg og Kruså. Det betyder, at overfladevandet og rundvandsafstrømningen fra marker vest for skovene skal passere gennem skovene for at nå ned til Flensborg Fjord. I skovene løber de store vandmængder sammen med overskudsvand fra skovene i åbne bække gennem dybe slugter ned til fjorden. Tidligere blev vandet stemmet op og brugt til fiskemammene der, hvor bækkene løb gennem de store sænkninger i terrænet.
En af de mest markante bække er Skelbækken. Bækken er et af Sønderjyllands reneste vandløb, og langs denne bæk og flere andre bække i området er der store vældområder, enkelte med rigtige kilder.
Faunaen:
De stærkt variende skove med lange og bugtede skovbryn giver området et rigt dyreliv med mange forskellige dyrearter. På brinken langs et vandløb kan man se grave med ræv, grævling og gravand side omside.
Floraen:
De frodige morænebakker med vekslende undergrund og forskellige skovbeviksninger danner voksesteder for mange forskellige plantearter, også flere ret sjældne og fredede arter.