Snogdal Plantage

Naturområder

Plantagen er en mindre plantage, som har placering mellem Spjald og Grønbjerg, og har meget kuperet terræn. Alle ruterne i plantagen starter fra parkeringspladsen, og der er brede stier med godt, fast underlag, som snor sig i store buer gennem skoven, og det åbner hele tiden op for nye udsigter, enten til skovstrækninger og lysninger eller til det bakkede landskab uden for skoven. Nogle steder er højdeforskellen på stierne 40 meter, inden for en kilometer, så der er ret stejlt. Så hvis I er til MTB eller at vandre i bakkede omgivelser er dette et godt bud. 

Hvis I gerne vil gå på opdagelse i naturen, er Snogdal Plantage stedet, for her kan I være heldig at møde eller høre ravnen som er i området. Ravnen er en spændende fugl, som er utroligt kloge og som både kan løse komplicerede opgaver og bruge redskaber. Herudover kan I opleve det unikke eventyr "Sarah og den forsvundne Bjørn" langs en børnevenlig rute i plantagen. Eventyrruten er 1,4 km og eventyret har en varigheden på ca. 60 minutter. Det er gratis, så det eneste I skal gøre, er at hente appen ’Natureventyr’. I appen kan man få kørselsvejledning til eventyret via Google Maps, og man kan hurtigt skabe sig et overblik over, hvilke faciliteter der er på stedet. 

Herudover er der også en riderute i plantagen. Den er to kilometer og dermed relativt kort, men den kan kombineres med den 8 kilometer lange markerede riderute i Sandbæk Plantage. 

Indhold er leveret af VisitVesterhavet
turist@visitvesterhavet.dk
Sidst opdateret d. 22/03/2023 14:21

I nærheden