Røsnæs Naturskole på halvøen Røsnæs tilbyder naturoplevelser og naturvejledning for børn og voksne.
Røsnæs Naturskole eller Røsnæsgården drives af Kalundborg Kommune i samarbejde med Naturstyrelsen. Den ligger i naturskønne omgivelser på spidsen af halvøen Røsnæs. Naturvejlederarrangementer er gratis for skoler og institutioner i Kalundborg Kommune.
Download her en folder over området
Spidsen af Røsnæs er Sjællands vestligste punkt. I 1964 købte staten Røsnæsgården for at gøre området mere tilgængeligt for befolkningen.
Der er fri færdsel i skovene og på de græsklædte arealer. En vandrerute er markeret med gule pletter på sten, træer og pæle. Ruten er ca. 5 km. Terrænet er bakket, stierne er ujævne og forløber bl.a. over stenstrand og gennem indhegninger. Ved højvande kan stranden være oversvømmet. Man kan gå på stier oven for skrænterne.