Hvordan gik det mon for sig dengang i år 950, da Vikingen fra Fregerslev en efterårsdag blev båret igennem Hørning by i sin kiste og senere stedt til hvile i sit gravkammer?
Det kan være svært at forestille sig i dag over 1000 år senere i nutidens Hørning, hvor både landskabet, bybilledet og menneskene har været under stor forandring.
Derfor, for at hjælpe forestillingsevnen på vej, har Museum Skanderborg i samarbejde med Kunstråd Skanderborg og Skanderborg Kommune kreeret podcasten under titlen ’Vikingen fra Fregerslev – den sidste rejse!’. Tilgå lydfilen her.
Iført et sæt hovedtelefoner kan besøgende ved Kunst- og Historielunden med et enkelt tryk blive draget ind i et fiktivt lydunivers, mens de bevæger sig rundt i de historiske omgivelser, hvor Vikingen i egen høje person beretter om sin sidste dag på jorden.
Gravkammeret blev fundet i 2012 og udgravet i 2017. For at markere det store arkæologiske fund, er der etableret en kunst- og historielund, som formidler Vikingens sidste hvilested med et monument i granit skabt af kunstner og stenhugger Laila Vestergård. Med kunst- og historielunden flyttes fortællingen ud midt mellem borgerne og med kunsten gives en ekstra dimension.
Opret en konto og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.
Log ind med Facebook Log ind med Apple