Pigehjem, Valdemars Borg, natur og trafik midt i Storebælt

Sprogø, og alle de spændende oplevelser, der venter dig her, er normalt ikke tilgængelige for offentligheden. Dog arrangerer VisitNyborg guidede busture til Sprogø flere gange om året. Du kan læse mere om de mange oplevelser på Sprogø her og samtidig booke din plads på de til en hver tid tilgængelige ture.

Køb bogen "Natur og Trafik" hos VisitNyborg, Torvet 2B, Nyborg.

Book din billet til en spændende tur til Sprogø her

Trafikken på Sprogø

I vikingetiden og tidlig middelalder indgik fæstningerne i Nyborg, på Sprogø og i Korsør som et af Danmarks vigtigste forsvarsværker. Med tiden udviklede dette sig til det Danske Riges væsentligste færdselsåre øst-vest. Således skulle alle der rejste på tværs af landet passere Sprogø og igennem Nyborg. Denne rute er stadig den væsentligste transportkorridor i Danmark i dag øst-vest, og Sprogø midt i Storebælt forbinder broer og tunnel i Storebæltsforbindelsen. Storebæltsforbindelsen som består af en lavbro mellem Fyn og Sprogø samt hhv. en højbro og en tunnel mellem Sprogø og Sjælland er rekordernes bro. Du kan læse mere om den rekordernes broforbindelse her.

Naturen på Sprogø

Ud over at have været et infrastrukturelt knudepunkt igennem de sidste tusind år, har Sprogø en helt unik natur. Storebæltsområdet er nedbørsfattigt og med relativt mange solskinstimer. Samtidig har Sprogø altid været en smule isoleret, hvilket har givet optimale forhold for både flora og fauna. På de bedste dage gjorde op imod 40.000 fugle dagligt holdt på Sprogø. Sprogø er ligeledes kendt for sin bestand af den Grønbrogede Tudse, og gl. Sprogø er således den dag i dag hegnet ind for at beskytte tudsen fra trafikken på motorvejen. Udover en rig fauna, er der fundet mere end 300 forskellige plantearter på Sprogø, som i dag er 154 ha. stor. Til trods for at øen blev udvidet ca. fire gange sin oprindelige størrelse i forbindelse med brobyggeriet, så var der allerede et år efter udvidelsen i 90’erne 50 plantearter fra Gl. Sprogø som nu vokser vildt på Ny Sprogø. Du kan læse mere om naturen på Sprogø her.

Valdemars Borg på Sprogø og Nyborg, Danmarks Riges Hjerte

Naturen har altid været unik på Sprogø. Noget som vejret har bidraget til. Vejret har dog også været årsag til at Sprogø har været anvendt som opholdssted igennem de seneste knap 1000 år. Allerede i 1160 anlagde Valdemar den Store en borg på Sprogø samtidig med at han også befæstede Nyborg og Korsør. Dermed havde han kontrol med den vigtige sejlrende nord-syd igennem Storebælt, og han kontrollerede ligeledes den vigtige øst-vest transportkorridor i det Danske Rige. Med befæstigelsen af Sprogø havde Valdemar – samt senere konger og dronninger ligeledes en rasteplads, når der blev rejst rundt i riget og vejret evt. viste sig fra sin mindre gode side. Da Dronning Magrethe I og senere bl.a. Kong Christian II, som blev født på Nyborg Slot, regerede, blev Nyborg udbygget af flere omgange, og endte i det 15. århundrede med at udgøre Danmarks første hovedstad – før København. Nyborg blev med sin centrale placering til Danmarks Riges Hjerte. Hovedbyen i centrum af riget, en såkaldt metropol, hvor alt liv i hele Danmark blev regeret via Danehofferne på Nyborg Slot. Du kan læse mere om Valdemars Borg på Sprogø her eller Nyborg, Danmarks Riges Hjerte her.

Fyrtårnet på Sprogø

Fyrtårnet på Sprogø er måske det mest kendte vartegn for øen. De flest danskere kender det ubevidst fra færgetiden på Storebælt eller når man i dag kører forbi. Fyrtårnet er restaureret og fremstår i dag smukt og er igen taget i brug - dog kun af æstetiske årsager. Læs mere om fyrtårnet på Sprogø her.

Pigehjemmet på Sprogø

Pigehjemmet er de senere år især kendt fra Jussi Adler-Olsens bog ”Journal nr. 64”. En del af handlingen i romanserien om Afdeling Q er henlagt til Sprogø og hjemmet for de ”moralsk defekte” piger.

Det er der nemlig en hel særlig grund til: Sprogøs pigehjem er et særligt, og gruopvækkende, kapitel i den danske åndsvageforsorgs historie. Frem til 1961 var Pigehjemmet en anstalt, hvor ”letfærdige og løsagtige piger” blev anbragt, for at adskille dem fra den anstændige del af befolkningen. Sprogøs pigehjem var ikke et fængsel. Men hvem kunne flygte fra Sprogø midt i Storebælt? Pigehjemmet var heller ikke et sygehus, men samfundet ønskede at isolere disse piger, således at deres moral ikke smittede den raske del af især det bedre borgerskab. I de knap 40 år Pigehjemmet var i funktion, var ca. 500 piger anbragt på anstalten. Skæbner, der var dømt til anbringelse på ubestemt tid i et fængsel uden tremmer. I bogen ”Letfærdig og Løsagtig” kan du læse mere om Pigehjemmet og hvem de mange piger var, og om selve Pigehjemmet her

I dag er Pigehjemmet indrettet som moderne konferencecenter der ejes af A/S Storebælt. Der er således ikke noget at se, og på Sprogøturene er det kun tilladt at betragte Pigehjemmet på behørig afstand iht. guidens anvisninger.