Pansergraven ved Lintrup
Mod slutningen af 2. verdenskrig var Hitler bange for, at Tyskland skulle blive angrebet fra nord gennem Danmark. Derfor blev der i 1944 bygget 3 spærrestillinger på tværs af Syd- og Sønderjylland, som skulle lægge fjenden hindringer i vejen. Alle spærrestillinger havde navne efter den nordiske mytologi, og langs med Kongeåen fra Kolding til Ribe blev Gudrunstillingen anlagt. Landskabet var her velegnet til forsvar, for der var god udsigt nord over og selve forsvarsanlægget kunne etableres i ådalens sydlige skrænt. Hen mod slutningen af krigen - faktisk efter de allieredes landgang i Normandiet (D-dag) - kommanderede Hitler, at forsvarsstillingen skulle udbygges med et pansergravssystem. Det havde jo vist sig, at kystforsvaret ikke havde holdt fjenden væk. Pansergraven blev lavet med skovl og trillebør, og den lokale befolkning skulle bistå med kørsel af materialer. Der skulle også anvendes store mængder tømmer, som blev konfiskeret i de lokale skove. Pansergraven var ca. 4 m dyb, 2-3 m bred i bunden og 5-6 m bred for oven. Det giver nogle ret stejle sider, som gør det umuligt at få køretøjer over.
Efter 2. verdenskrig betalte den danske stat for at få fjernet tyskernes forsvarsstillinger. Pansergaven ved Lintrup blev for et par år siden rekonstrueret.
