Oplev Lalandia - alt det sjove under ét tag
Tag din familie med på opdagelse og nyd Skandinaviens største tropiske vandland, bowling, skøjtehal, high jump trampoliner og mange flere sjove aktiviteter for store og små.
Om Lalandia
Leg løs i Skandinaviens største vandland - AQUADOME. Det er et tropisk vandland til hele familien. Sus ned gennem vandrutsjebanerne - som går fra søde, hyggelige, sjove, hurtige og op til udfordrende for fartdjævle i alle aldre. Hop en tur i bølgebassinet og rid på bølgerne. Eller nyd livet i et af de varme boblebade. Er du en fartglad vandhund, så oplev den vilde Turbo Racer med høj fart og følelsen af frit fald! Eller mærk suget i maven i den sjove Twister, hvor du drejer rundt i en kæmpe tragt.
© Lalandia. Foto: Lalandia.
Her er vandet altid 28°
Og luften er 30°. Det er perfekt til en sjov tropedag for hele familien. Vi kender ikke til dårligt vejr. Så kom. Bliv overrasket af den enorme vandspand, når den tipper og vælter kaskader af vand ud over alle i nærheden. Eller sæt dig i en stor badering og slap af, mens den sagte strøm fører dig rundt i kanalerne.
© Lalandia. Foto: Lalandia.
Legen slutter aldrig i Lalandia
Når fingerspidserne ligner rosiner, kan det være tid til at skifte legeland. Så gå på land og forsæt legen med fx klatring, bowling, high jump, minigolf, fodboldpool, boldspil - eller stå på skøjter eller ski! I kan endda spille padel. Har du ikke prøvet den nye sportsgren endnu, så er chancen her nu. Og har du, så er du sikkert allerede i gang med at booke en bane.
THE LEGO® MOVIE 2™ © & ™. Warner Bros. Entertainment Inc., & The LEGO Group. LEGO, the LEGO logo, the Minifigure and the Brick and Knob configurations and LEGOLAND are trademarks and/or copyrights of the LEGO Group. ©2025 The LEGO Group. All rights reserved