Omvisning i "Den romantiske have" Liselund

Sightseeing og guidede ture

"Liselund er blevet lignet ved en fuglerede. Det er det også. Intimt, duftende af varme og så åbent mod verden som trækfuglenes vilde flugt. Når vi besøger det, fanges vi ind i en stemning, hvorfra vi flyder ud I drømmerier. Liselund er et udflugtssted og et tilflugtssted" Sådan beskriver forfatterne til bogen "Liselund på Møn" den romantiske have Liselund.

Haven blev skabt af ægteparret Antoine og Lisa de la Calmette, som i 1783 købte den yderste vilde spids af Høje Møn. Stedet hed Sømarkegaard, men Antoine gav det navnet Liselund efter sin hustru Lisa. På omvisningen vil du opleve den romantiske haves skiftende stemninger og særpræg. Du vil opdage de hemmelige steder og høre om tankerne bag havens monumenter og de smukke bygninger. Den meste kendte bygning er det lille Lystslot, men haven rummer også Norske Hus, Schweitzerhytten og Den Kinesiske Pavillon.  

Digtere og malere er igennem tiden blevet inspireret af Liselund og de historier, der knytter sig til stedet. Den norske landskabsmaler J.C. Dahl var betaget af den storslåede natur, som var den eneste I Danmark der kunne stå mål med den norske.   Da H.C. Andersens besøgte Liselund, fandt han inspiration til digtet “Klintekorset på Møen”, der fortæller historien om den loyale havebetjent, der i jagten på skovtyve styrter i døden.

Turen varer ca. 1 time. Godt fodtøj anbefales.

Indhold er leveret af Sydsjælland & Møn
info@vism.dk
Sidst opdateret d. 20/07/2023 13:10

I nærheden