Øland Golfklub

Golfbaner

Golfbanen er en smukt og roligt beliggende bane med 18 huller ca. 30 minutters kørsel nordvest for Aalborg.

Bøgeskoven ved Herregården Oxholm danner baggrund og læ for vestenvinden, og der er panoramaudsigt over Limfjorden fra flere af hullerne.

Terrænet er meget varieret med gamle træer, søer og et dige i spil. Et af de højtbeliggende tee-steder er anlagt på en fredet bronzealderplads!

Der er mulighed for at opleve fugletræk fra det nærliggende Ulvedyb-reservat.

I tilknytning til golfbanen er der anlagt en 9-huls Pay&Play bane med sandbunkers, lumske vandhazarder og drilagtige greens. Golfudstyr i form af jern og køller kan lånes gratis i klubben, som også stiller trolleys gratis til rådighed for alle gæster. Det er desuden også muligt at leje golfbiler i klubben.

Indhold er leveret af VisitNordvestkysten, Jammerbugten
info@visitnordvestkysten.dk
Sidst opdateret d. 04/04/2020 08:14

I nærheden