Nordborg Kirke

Kirker og klostre

Middelalderkirke fra ca. 1250. Omkring 1500 byggedes sydkapellet med de interessante kalkmalerier. I 1686 nordkapellet, dog ombygget i 1785. I 1789 kom tårnet til på sydkapellet. Våbenhus, sakristi og trappehus blev bygget i 1881-82.

Hertugen på Nordborg Slot byggede i år 1700 det hertugelige kapel, som danner kirkens østende. Her ligger hertugerne og deres familier stadig i deres kister i rummet bag alteret. Hvis trædøren er lukket må den gerne åbnes, så I kan se kisterne i gennem gitterdøren og på trædøren sidder der en liste over hvem der ligger i de forskellige kister.
 
Prædikestolen er skåret af Jørgen Ringnis i 1626. Korbuens krucifiks stammer fra ca. 1500. Altertavlen er fra 1655 og er formodentlig fremstillet i Flensborg. Det nuværende orgel er fra 1873 og bygget af Marcussen & Sohn, med 11 stemmer; nygotisk façade, oprindelig hvidmalet med guld, nu grå med lidt blåmarmorering.

Kirken er som regel åben i de nævnte tidspunkter eller efter aftale.

Indhold er leveret af Destination Sønderjylland - Sønderborg
info@visitsonderborg.com
Sidst opdateret d. 29/11/2023 18:38

I nærheden