Nivaagaards Malerisamling er et lille museum med stor kunst, beliggende i en vidunderlig rododendronpark med kig til fredede strandenge og Øresund.
I 1908 blev donerede museets grundlægger, godsejer og politiker Johannes Hage sin malerisamling i Nivå til offentligheden. Siden da er samlingen vokset med markante værker fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder. Samlingen er en af landets største fra perioden.
Museet viser skiftende særudstillinger og har et omfattende arrangementsprogram relateret til kunsten og naturen omkring museet – fra foredrag og koncerter over omvisninger, croquis- og tegneundervisning, familiearrangementer, park- og naturvandringer.
I parken findes også ’Reservat for truede ord’ med omkring 100 ord, der er ved at forlade vores sprog. Reservatet inviterer til nye opdagelser af sproget.
Cafeen byder på frokost, hjemmebagt kage og kaffe samt aftenens ret tirsdag – fredag, hvor museet har aftenåbent.
Museet ligger blot 800 m fra Nivå station.