Mindesten ved Skydestranden

Englænderne ruller ind i Sønderborgs gader den 8. maj 1945 og de må have fået en henvendelse fra danskerne om, at man mangler nogle døde modstandsfolk, for englænderne lægger pres på den tyske overløjtnant Pfestorf og får ham til at udpege det militære område ved stranden i Sønderborg.

I dagene fra den 11. - 14. maj bliver fundet kister og ligene af 5 mænd på Skydestranden, hvor de 4 af dem får en flot ceremoni og genbegraves den 16. maj 1945 på Østre Kirkegård ved Christianskirken. 

Modstandsfolkene som man finder ved skydebanen er:

Anker Hansen, født d. 16. maj 1917 i Sønderborg.
Anker er ansat som handelsmedhjælper hos sin onkel, grosserer Cornelius Hansen i Flensborg, men bor i Kruså og har dermed nemmere ved at passere grænsen. Anker har flere gange haft held med at "organisere" tyske officerspistoler, når de er på restaurantbesøg i Flensborg. Heldet løber ud på Strandhotellet i Kollund den 10. februar 1944, hvor Anker Hansen og vennen Karl Marius Laursen kommer i ildkamp med Gestapo. Anker bliver ramt i underlivet og vælger at tage sit eget liv med den sidste kugle.

Karl Marius Laursen, født d. 16. september 1920 i Hadsten, Nordjylland.
Karl fatter interesse for Sønderjylland under et ophold på Askov Højskole i Vejen og bliver ansat som landbrugsmedhjælper på en gård ved Bov. I Bov Terrænsportsforening møder han Anker Hansen. De to venner møder ingeniør og løjtnant J.M. Bøge ved et større stævne i Tønder og bliver opfordret til at etablere en modstandsgruppe i Sønderborg. Gruppen står bag flere sabotageaktioner, blandt andet mod snedkeriet Otto Ehricht og indsatsen mod skrædderfirmaet "John" i Jernbanegade, der bliver den sidste. Karl indlogerer sig på Strandhotellet i Kollund den 10. februar 1944, sammen med Anker Hansen, til trods for advarsler om at de er blevet angivet af et andet gruppemedlem. Gestapo tropper op og det kommer til en heftig, timelang ildkamp, hvor Karl til sidst flygter ned i kælderen på et nabohus, han er hårdt såret og dør efter endnu en skudveksling. 

Svend Aage Peder Hansen, født d. 21. december 1920 i Haagerup på Fyn.
Svend Aage er uddannet snedkersvend og ansat ved Kamgarnspinderiet, i modstandsgruppen i Sønderborg går han under dæknavnet "Snedkeren". Under et sabotageforsøg mod tyske minestrygere i Sønderborg Havn den 2. april 1945 går aktionen galt og efter en kort skudveksling mod tyskerne dør han af et skud i brystet. Under samme aktion dør også Peter Theodor Madsen.

Svend Holm, født d. 9. april 1918 i Horsens og gift med Sophie Cathrine Iversen fra Skelde på Broagerland.
Svend går ud af militæret som oversergent og bliver herefter ansat som fængselsbetjent i Nyborg Statsfængsel, hvor han bliver hvervet til våbenmodtagegruppen Nyborg. Gruppens våbenlager opbevarer Svend hjemme - indmuret i spisekammeret. Efter anholdelsen den 14. marts 1945 udsættes Svend for tortur under afhøringerne og da han ankommer til Frøslevlejren er manden dødssyg. Da det endelig lykkedes lejrens læger at få ham overført til hospitalet i Sønderborg er det for sent - Svend dør den 30. marts få timer efter ankomsten. Begravelsen på Skydebanen ved Sønderborg er lige så ubamhjertig, han lægges i jorden og kisten smides ovenpå.

Peter Theodor Madsen, født d. 8. januar 1922 i Hals Sogn ved Aalborg.
Peter har været nogle år på søen og efter en kort tid ved marinen får han ansættelse som reservepolitibetjent i Haderslev. September 1944 går han og andre unge politifolk under jorden og danner en modstandsgruppe der står for en del jernbanesabotage. Peter bliver eftersøgt af Gestapo efter en aktion, hvor gruppens leder bliver anholdt og han flygter til Sønderborg, hvor han optages i deres gruppe. Han har benyttet dæknavnene "Tot" og "Hans Matthiesen. Da han, 2. påskedag 1945, deltager i en aktion med magnetminer på Sønderborg Havn bliver han afsløret og dræbt af tyskerne. Sabotageforsøget er nærmere beskrevet under: Mindepladen ved Alsik. Under skudvekslingen bliver også Svend Aage Peder Hansen dræbt og begges lig bliver svøbt i presseninger og begravet på den militære skydbane. Peter Theodor bliver genbegravet på Damager Kirkegård i Haderslev og under stor deltagelse afslører Øsby Sogns Danske Samfund en meget smuk mindesten den 26. Oktober
1945.